Staten hjælper dig som lønmodtager

For at en skyldner – en person eller et selskab – kan erklæres konkurs, er det en betingelse, at skyldneren er insolvent. Insolvens betyder, at man ikke er i stand til at betale sin gæld til tiden – herunder løn til sin medarbejder – og betalingsvanskelighederne ikke kun er midlertidige.

 

Hvem kan begære skyldneren konkurs?

 

En kreditor, der har penge til gode hos en skyldner, kan indgive konkursbegæring, hvilken situation blandt andet opstår, når du som arbejdstager mangler at få udbetalt din løn. Det er en betingelse, at årsagen til den manglende betaling er pengemangel og ikke manglende betalingsvilje.

 

Derudover kan en person eller et selskab begære sig selv konkurs – en såkaldt egenbegæring.

 

Hvad koster det at indgive en konkursbegæring?

 

Det skal betales en retsafgift på kr. 750,00. Disse penge vil man som lønmodtager typisk kunne få retur i forbindelse med konkursboets senere afslutning, under forudsætning af at det er lønmodtageren, der har indgivet konkursbegæringen.

 

Derudover skal der som det helt klare udgangspunkt stilles en sikkerhedsstillelse af den der indsender en konkursbegæring til Skifteretten. Denne sikkerhedsstillelse skal dække udgifterne til konkursboets behandling.

 

Sikkerhedens størrelse fastsættes af Skifteretten og skal stilles, inden Skifteretten træffer afgørelse om konkurs, og størrelsen vil ofte være kr. 30.000,00. Systemet er sådan indrettet, at omkostningerne ved konkursbehandlingen dækkes altid først af konkursboets midler. Hvis der ikke kommer nogen – eller ikke tilstrækkelige – midler frem under bobehandlingen, kommer den, der har indgivet konkursbegæringen, til at betale omkostningerne.

 

Statskassen dækker

 

Er det en lønmodtager, der ikke har fået udbetalt løn eller feriepenge, der indgiver konkursbegæringen, skal der ikke stilles sikkerhed for omkostningerne. Statskassen betaler da omkostninger, som ikke kan dækkes af boets midler.

 

Med andre ord bliver en lønmodtager altså fritaget for sikkerhedsstillelsen, idet man fra lovgivers side har besluttet, at der i denne situation er særlige hensyn til skyldneren, som gør, at der ikke bør kræves sikkerhed af lønmodtageren.

 

Som lønmodtager har du derfor en lettere vej til at få dit lønkrav tilbagebetalt, end en almindelig kreditor.

 

Kontakt os blot for flere detaljer.