Ordbog

Har man et krav mod den konkursramte skyldner, skal man anmelde sit krav til kurator. Kravet skal anmeldes inden fire uger fra offentliggørelsen af konkursdekretet i Statstidende, og kravets værdi skal være opgjort på dagen for konkursdekretets afsigelse. Kurator vil herefter udarbejde en liste over de anmeldte krav. Nægter kurator at anerkende kravet, giver han den pågældende besked herom og indkalder til et møde. Kan der ikke opnås enighed om kravet, må man anlægge sag mod boet.

Når en lønmodtager tager arbejde hos et firma, indgår man i et ansættelsesforhold. Reglerne for ansættelsesforholdet defineres i en ansættelseskontrakt, som arbejdsgiver og arbejdstager underskriver og skal efterleve. Ansættelseskontrakten danner rammen for ansættelsesforholdet og regulerer de regler lønmodtageren er underlagt ift. løn, ferie, arbejdstid mm.

Reglerne for ansættelsesforholdet afgøres af, hvorvidt man er offentligt eller privat ansat, og hvorvidt der er indgået en overenskomst mellem arbejdsgiveren og en fagforening. Der findes en række love, som regulerer forskellige ansættelsesforhold, heriblandt funktionærloven.

Arbejdsgiveren er den virksomhed eller person, der udbyder arbejdet til lønmodtageren. Arbejdsgiveren har ret til at lede og fordele arbejdet blandt de ansatte og kan ansætte og afskedige de ansatte efter behov.

Hvis man forgæves har sendt rykkerbreve eller varsler om inkasso til skyldneren, og man ikke forventer, at der kommer indsigelser mod kravet, kan man fremsende et betalingspåkrav til fogedretten. Fogedretten vil efterfølgende sende betalingspåkravet til skyldner med en frist på 14 dage til at protestere. Hvis ikke skyldner gør indsigelse mod kravet, giver fogedretten betalingspåkravet en påtegning, hvilket medfører, at betalingspåkravet får samme bindende virkning som en dom. Hvis skyldneren gør indsigelse, skal man i stedet anlægge en sag ved de civile domstole for at få inddrevet kravet.

Når skifteretten træffer afgørelse om, at en skyldner skal tages under konkursbehandling, afsiger retten et konkursdekret. Herefter indrykker skifteretten en annonce i Statstidende om konkursen, og kurator sender et brev til kreditorerne om, at skyldner er erklæret konkurs. Hvis et selskab erklæres konkurs, giver skifteretten besked til Erhvervsstyrelsen, som registrerer konkursen. Når dekretet er afsagt, kan skyldneren ikke længere råde over sine aktiver, og der kan heller ikke længere foretages udlæg i skyldnerens aktiver.

Dividende er betegnelsen for den procentdel af kreditors krav, som den pågældende har udsigt til at modtage fra konkursboet, når boet er afsluttet.

Hvis skyldneren selv indgiver konkursbegæring, er der tale om en egenbegæring. Begæringen skal være skriftlig og indeholde navn og adresse på skyldneren. Derudover skal vedlægges en liste over aktiver og passiver samt en liste over kreditorer. Er skyldneren et selskab, en forening og lignende, skal der vedlægges en tegningsudskrift fra Erhvervsstyrelsen eller andet, fx vedtægter, der dokumenterer, at underskriverne kan handle på selskabets vegne. Tegningsudskriften må ikke være mere end tre måneder gammel.

Skyldnerens kreditorer skal anmelde deres krav til kurator inden fire uger fra offentliggørelsen af konkursdekretet i Statstidende. Kurator vil herefter udarbejde en liste over de anmeldte krav. Kurator vurderer de krav, der anmeldes i konkursboet. Dette kaldes fordringsprøvelse og sker normalt ved et møde hos kurator, som annonceres i Statstidende. Man kan to uger inden mødet se listen over de anmeldte krav og kurators indstilling hertil. Hvis kurator ikke er enig i kravet, fx kravets størrelse, får man besked herom. Hvis parterne fortsat ikke kan blive enige om kravet, kan en kreditor anlægge sag mod konkursboet.

Fristdagen er normalt den dag, hvor skifteretten modtager begæring om konkurs eller rekonstruktion. Fristdagen er vigtig i forbindelse med konkursbehandling, da fristdagen anvendes til at beregne fra hvilket tidspunkt, man kan omstøde skyldnerens dispositioner.

Funktionærloven gælder for hovedparten af alle ansatte på arbejdsmarkedet, forudsat at man har en nærmere defineret arbejdsfunktion og arbejder mere end 8 timer om ugen.

Skyldneren kan inden konkursen have indgået aftaler, som ikke fuldstændigt er opfyldt af parterne. Når skyldneren tages under konkursbehandling, kan konkursboet vælge, om boet vil indtræde i disse aftaler eller ej. Dette gælder også for så vidt angår ansættelsesaftaler med arbejdstagere, som var ansat i virksomheden før konkursens indtræden.

Har man et tilgodehavende hos en anden, der ikke betaler som aftalt, kan man lade sagen overgå til inkassobehandling ved en advokat eller et inkassobureau, som således kan indkræve pengene. Inkassobureauet vil i første omgang søge at finde en løsning med skyldneren, således at gælden bliver betalt. Der kan fx indgås aftaler om en afdragsordning eller om, at der ydes henstand med gælden. Det er skyldneren, der skal betale de udgifter, en kreditor har til inkassosagens behandling. Bliver der ikke indgået en aftale med inkassofirmaet, eller er det ikke muligt at komme i kontakt med skyldner, kan sagen oversendes til fogedretten, som vil hjælpe med at inddrive gælden.

Det er en betingelse for at opkræve inkassoomkostningerne hos en skyldner, at man først har sendt et inkassopåkrav. Inkassopåkravet er en skriftlig rykker, hvor tre betingelser skal være opfyldt. Kravet skal for det første udspecificeres og opgøres, så det er tydeligt, hvad kravet vedrører, og hvad beløbet udgør betaling for. Dernæst skal skyldneren gives en frist til at betale på mindst 10 dage. Det skal desuden udtrykkeligt anføres i påkravet, at manglende betaling af kravet vil medføre, at sagen overgives til inkasso, og at dette medfører yderligere omkostninger for skyldneren.

En person eller en virksomhed kan erklæres konkurs, hvis den pågældende er insolvent. Det betyder, at den pågældende ikke kan betale krav, efterhånden som de forfalder. Betalingsvanskelighederne må ikke være midlertidige, og den manglende betaling skal skyldes manglende evne til at betale.

Har skyldneren ikke aktiver, der dækker dit eventuelle krav, kan han afgive insolvenserklæring i fogedretten. Har skyldner afgivet en sådan erklæring, er han fredet i seks måneder og skal som udgangspunkt ikke møde i fogedretten i denne periode, hvis han indkaldes. Der stilles krav om, at den forfaldne gæld ikke kan betales, og at skyldneren heller ikke har aktiver, der kan stilles som sikkerhed for gælden.

Har man penge til gode hos skyldneren, kan man indgive en konkursbegæring. Det er en betingelse, at den manglende betaling skyldes pengemangel og ikke manglende vilje til at betale. Hvis ikke parterne er enige om kravets eksistens, skal dette afgøres ved de almindelige domstole, inden der kan afsiges konkursdekret.

En person eller et selskab, der er insolvent, kan også indgive konkursbegæring for sig selv.

Når der indgives konkursbegæring, skal man som udgangspunkt stille sikkerhed for betaling af omkostningerne ved konkursbehandlingen. Sikkerhedens størrelse fastsættes af skifteretten og skal normalt stilles, inden skifteretten træffer afgørelse om konkurs. Omkostningerne ved behandlingen af konkursen vil i første omgang blive dækket af konkursboets midler. Har boet ingen eller utilstrækkelige midler til dækning af omkostningerne, vil den, der har indgivet konkursbegæring, hæfte for omkostningerne.

Hvis man er lønmodtager, og man ikke har fået udbetalt løn eller feriepenge, skal der ikke stilles sikkerhed ved indgivelse af konkursbegæring. Statskassen betaler i stedet de omkostninger, som ikke kan dækkes af konkursboets midler.

Driver skyldneren ikke erhvervsvirksomhed, indgives begæringen til skifteretten i den retskreds, hvor skyldneren bor.

Konkursbegæringen skal være skriftlig. Begæringen skal indeholde skyldnerens navn, adresse og eventuelt CVR-nummer samt navn og adresse på den, der indleverer begæringen. Det skal fremgå, hvilket beløb der skyldes, og hvad det skyldige beløb dækker over.

En konkurs gennemføres ved, at hele skyldnerens formue inddrages og fordeles ligeligt mellem samtlige kreditorer. Hvis skyldneren har solgt aktiver eller betalt gæld på usædvanlig måde inden konkursen, kan man ved konkursbehandling tage disse aktiver tilbage, så de kan fordeles blandt kreditorerne.

Ved konkursbehandling mister skyldneren sin ret til at bestemme over sine aktiver. Aktiverne udgør herefter selve konkursboet.

Når der er afsagt konkursdekret, har skyldneren ikke længere råden over sine aktiver. Disse aktiver indgår herefter i konkursboet. Boets aktiver omfatter alt, hvad skyldneren ejede, da han blev erklæret konkurs samt hvad der tilfalder skyldneren under konkursbehandlingen, dog med visse undtagelser.

Når der er tale om en fysisk person, omfatter konkursbehandlingen som udgangspunkt kun den pågældendes aktiver og passiver på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse. Det medfører, at en person under konkursbehandling ikke skal aflevere de indtægter, som tjenes efter dekretets afsigelse.

Når kurator har afviklet virksomhedens aktiver, fordeles provenuet af disse mellem alle kreditorerne. Kreditorerne stilles i princippet lige, dog således at visse kreditorer har en fortrinsret. Udbetalingen af provenuet sker derfor i prioriteret rækkefølge, kaldet konkursordenen. Kravene i konkursboet prioriteres således:

1. omkostninger til behandling af konkursboet (fx løn til kurator)
2. omkostninger til afvikling af konkursboet (fx retsafgifter)
3. lønkrav (fx løn til medarbejdere)
4. leverandørers krav på afgifter (fx afgifter på alkohol og tobak)
5. øvrige kreditorer
6. efterfølgende krav (fx renter og bøder)

En kreditor er en person eller en virksomhed, der har penge til gode hos en anden. Debitor er betegnelsen for den person eller virksomhed, der skylder penge til kreditor. Debitor kaldes også skyldneren.

Hvis en kreditor indgiver en konkursbegæring mod skyldner, er der tale om en kreditorbegæring. Denne begæring skal overholde de sædvanlige krav om skriftlighed og oplysninger om parterne. Derudover skal begæringen indeholde en redegørelse for kravet mod skyldneren. Det er en betingelse for at indgive konkursbegæringen, at den manglende betaling skyldes pengemangel, og at situationen ikke er midlertidig. Hvis ikke parterne er enige om kravets eksistens, skal dette afgøres ved de almindelige domstole, inden der kan afsiges konkursdekret.

Når skyldneren er erklæret konkurs, indgår alle skyldnerens aktiver i konkursboet. Konkursboet bestyres af en eller flere kuratorer, som er udpeget af skifteretten eller valgt af kreditorerne. Kurator skal løbende orientere kreditorerne og skifteretten om konkursbehandlingen. Kurators opgave er at afvikle virksomhedens aktiver, eksempelvis gennem tvangsauktioner. Når kurator har afviklet alle virksomhedens aktiver, fordeles provenuet mellem virksomhedens kreditorer.

Man betragtes som udgangspunkt som lønmodtager, hvis man arbejder på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Det taler normalvis for, at man betragtes som lønmodtager, hvis man er undergivet en arbejdsgivers tilsyn og er underlagt instrukser for, hvordan arbejdet skal udføres. Det taler også for, at man betragtes som lønmodtager, hvis man har pligt til at udføre arbejdet personligt.

Lønmodtagernes Garantifond er en fond, der hjælper lønmodtagere, hvis arbejdsgiver er gået konkurs eller er ophørt og insolvent. Har man krav på løn for allerede udført arbejde eller løn i opsigelsesperioden, fordi man inden konkursen ophævede ansættelsesforholdet, skal man anmelde kravet til Lønmodtagernes Garantifond. Fonden vil udbetale det tilgodehavende den pågældende lønmodtager har, hvis ikke der er dækning for kravet i konkursboet. Afhængigt af ansættelsesformen vil man kunne været berettiget til at få udbetalt løn, godtgørelse, løn i opsigelsesperioden mm. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren enten er erklæret konkurs, eller er ophørt og samtidig er insolvent og således ikke kan udbetale tilgodehavende løn.

Misligholder den ene part ansættelsesforholdet på en måde, der må opfattes som en grov misligholdelse, kan den anden part berettiget ophæve ansættelsesforholdet. I praksis medfører en ophævelse, at ansættelsesforholdet ophører øjeblikkeligt. Det er eksempelvis en grov misligholdelse, hvis en arbejdsgiver ikke udbetaler løn til en arbejdstager, selvom denne har rykket for udbetalingen. I en sådan situation vil lønmodtageren være berettiget til at ophæve ansættelsesforholdet. En ophævelse er ikke en opsigelse og har derfor ikke retsvirkning som en sådan. En ophævelse fra arbejdstagerens side på grund af arbejdsgiverens forhold medfører, at man efter funktionærloven har krav på løn i den resterende opsigelsesperiode, svarende til det varsel, der skulle være overholdt, hvis arbejdsgiveren gyldigt havde opsagt arbejdstageren.

Når man opsiger sin stilling, meddeler man over for arbejdsgiveren, at man fratræder sin stilling med et nærmere angivet varsel. Opsigelsesvarslet fremgår af ansættelseskontrakten. De fleste lønmodtagere er omfattet af funktionærloven, og derfor gælder varslerne heri. Opsigelsesvarslet for arbejdsgiveren afhænger af, hvor længe arbejdstageren har været ansat og vil ofte være længere end arbejdstagerens varsel. Man har krav på løn i opsigelsesperioden, svarende til perioden fra man giver meddelelse om opsigelsen og til man faktisk fratræder.

Ved konkursboets afslutning udarbejder kurator et udkast til regnskab. Hvis der kun er penge til at dække omkostningerne til konkursboets behandling, er der ingen dividende til kreditorerne. Hvis der er overskud efter dækning af omkostningerne ved konkursen, fordeles dette overskud mellem kreditorerne. Kurator udarbejder i disse situationer et udlodningsregnskab, som er en opgørelse over, hvordan boets nettoaktiver fordeles mellem kreditorerne. Fordelingen af boets aktiver skal ske i en bestemt rækkefølge, kaldet konkursordenen.

Reglerne om rekonstruktion giver mulighed for at videreføre virksomheder, som er levedygtige, men som midlertidigt er insolvente. En fysisk person kan også begære rekonstruktion med henblik på at få gælden nedsat. Begæring om rekonstruktion indgives til skifteretten og kan indgives af både skyldner og dennes kreditorer. Skifteretten udpeger herefter en rekonstruktør.

Når rekonstruktionsbehandling er indledt, kan begæringen om rekonstruktion ikke tilbagekaldes. Rekonstruktionen kan enten gennemføres med et indhold, der svarer til en tvangsakkord, eller ende med, at skyldneren tages under konkursbehandling.

Skyldneren kan fortsat råde over sine aktiver men må ikke foretage væsentlige dispositioner uden rekonstruktørens samtykke. Skyldneren må heller ikke betale gæld, medmindre det er i henhold til konkursordenen, eller det er nødvendigt for at afværge tab.

En begæring om rekonstruktion har forrang for en konkursbegæring.

Forfalden gæld, som ikke er blevet betalt.

Når der indgives konkursbegæring, skal man som udgangspunkt stille sikkerhed for betaling af omkostningerne ved konkursbehandlingen. Sikkerhedens størrelse fastsættes af skifteretten og skal normalt stilles, inden skifteretten træffer afgørelse om konkurs. Omkostningerne ved behandlingen af konkursen vil i første omgang blive dækket af konkursboets midler. Har boet ingen eller utilstrækkelige midler til dækning af omkostningerne, vil den, der har indgivet konkursbegæring, hæfte for omkostningerne.

Hvis man er lønmodtager, og man ikke har fået udbetalt løn eller feriepenge, skal der ikke stilles sikkerhed ved indgivelse af konkursbegæring. Statskassen betaler i stedet de omkostninger, som ikke kan dækkes af konkursboets midler.

Snarest muligt efter modtagelsen af konkursbegæringen afholdes møde i skifteretten. Hvis der er indgivet egenbegæring, afholdes mødet så vidt muligt senest 3 hverdage efter modtagelsen af begæringen. På mødet vil skifteretten afgøre, om skyldneren skal erklæres konkurs. Sagen kan også udsættes til et senere møde, hvis der er en særlig grund, eller hvis skyldneren vil forsøge at aftale en ordning med kreditorerne, og skifteretten vurderer, at det har rimelige udsigter. Både kreditor og skyldner skal møde op i skifteretten. Hvis man har indsendt begæringen om konkurs og ikke møder op, bortfalder konkursbegæringen. Møder skyldneren ikke op, kan skifteretten afsige konkursdekret uden skyldnerens tilstedeværelse eller bestemme, at skyldneren skal hentes af politiet. Dette gælder dog kun, hvis konkursbegæringen er blevet forkyndt for skyldneren.

Der kan ifølge loven ikke foretages udlæg i skyldnerens aktiver, hvis de er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren. Denne regel kaldes trangsbeneficiet og skal sikre, at skyldner fortsat har midler til at leve for, selvom man måtte foretage udlæg i hans ejendele. Reglen indebærer, at der blandt andet ikke kan foretages udlæg i sædvanligt indbo og aktiver uden økonomisk værdi. Der kan som udgangspunkt heller ikke foretages udlæg i ikke udbetalt løn eller pensionsopsparinger, som endnu ikke er udbetalt.

Tvangsauktion er et tvangssalg. En tvangsauktion kan iværksættes, hvis man har penge til gode hos ejeren af ejendommen eller genstanden. Tvangsauktioner foregår i fogedretten. Hvis man har foretaget udlæg i én eller flere af skyldnerens genstande, kan man sælge denne genstand på tvangsauktion for at få fyldestgørelse for sit krav.

Hvis en skyldner ikke betaler det, han skylder, kan man bede fogedretten om hjælp til at indkræve pengene. Hvis ikke skyldneren har mulighed for at betale pengene, kan fogedretten tage udlæg i et eller flere af dennes aktiver, fx en bil. Udlægget indebærer, at den pågældende kreditor kan forlange, at det aktiv, der er foretaget udlæg i, sælges på auktion, således at han kan få sine penge. Der kan ikke foretages udlæg i små pengebeløb, sædvanligt indbo og andre ting af beskeden værdi, som er nødvendige for skyldnerens erhverv eller uddannelse.

En konkursbehandling medfører en væsentlig begrænsning i kreditorernes adgang til at foretage udlæg eller anden retsforfølgning mod boets aktiver. Et udlæg, der er foretaget inden konkursen, vil som udgangspunkt blive opretholdt. Udlæg, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, er uden retsvirkning for konkursboet.